Studentermedarbejder til CAP Partner

Lyder udvikling, ledelse og administration af videnskabelige foreninger og konferencer som et spændende felt at arbejde med? CAP Partner søger lige nu en studentermedarbejder 

 

Hos CAP Partner arbejder vi som association managers og konferencearrangører for videnskabelige foreninger (primært inden for sundheds- og naturvidenskab) i hovedsageligt Europa og USA.  

Vi varetager mange forskellige opgaver, herunder konferenceplanlægning, fundraising, generel sekretariatsassistance og -betjening og meget mere.

I den forbindelse søger vi nu en studentermedhjælper, der har lyst til at bidrage til vores team og hjælpe med at facilitere den udvikling, som vores kunder har behov for.

Dine kompetencer 

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for sundhed, handel & økonomi, samfundsvidenskab eller humaniora. 

Vi foretrækker, at der er nogle år, til du afslutter dit studie. Du kan således enten være i gang med sidste del af din bachelor, hvorefter du skal fortsætte på din overbygning, eller lige være startet på overbygningen.

 Du skal være god til at bevare overblikket og have sans for struktur og logistik. Du skal desuden være god til skriftlig kommunikation. Har du erfaring med Excel som planlægningsværktøj, og/eller med opdatering af websider og sociale medier er det en fordel.

Da vi primært arbejder med internationale foreninger, foregår vores eksterne kommunikation på engelsk. Det er derfor vigtigt, at du taler og skriver godt engelsk. Hvis du kan kommunikere professionelt på tysk eller et andet europæisk sprog, er det et ekstra plus.

Vi sætter en ære i at give foreningerne og deres medlemmer og interessenter en god betjening. Jobbet forudsætter derfor, at du er serviceminded og evt. har erfaring med internationalt samarbejde.

Du skal kunne arbejde minimum 15 timer om ugen fordelt på 2-3 ugedage. I perioder vil der være mulighed forts at arbejde flere timer, hvis du ønsker det.

    Arbejdsopgaverne

    Konkret består stillingen i at assistere vores projektledere med: 

    • Web-opdateringer (WordPress)
    • Udarbejdelse og opslag af opdateringer på sociale medieplatforme
    • Litteratursøgninger (især PubMed og andre sundhedsfaglige databaser) og håndtering af referencer i publikationer (oplæring efter behov)
    • Kommunikation med vores kunders (foreningernes) medlemmer, samarbejdspartnere og deltagere på konferencer
    • Håndtering af certifikater til kursusdeltagere
    • Redigering af videomateriale
    • Dataindsamling og -behandling
    • Forefaldende daglige opgaver på kontoret
    • Pakning af materialer i forbindelse med møder og konferencer

     

     Vi tilbyder dig:

    • En alsidig stilling, hvor der rig mulighed for at gribe bolden og få ansvar  
    • Et job, hvor du får stort indblik i, hvordan videnskabelige foreninger arbejder  
    • Erfaring med at arbejde internationalt   
    • Et godt arbejdsmiljø og søde kollegaer  
    • Mulighed for at assistere på konferencer i udlandet. 

    Om CAP Partner  

    Vi har over 20 års erfaring med sekretariatsbetjening, konferenceorganisering og projektledelse for videnskabelige foreninger i Danmark, Europa og USA. Vi varetager alle typer af opgaver, så som konferenceplanlægning og support, fundraising og generel sekretariatsbistand (Inkl. bestyrelsesrådgivning og -betjening, økonomistyring og administration samt koordinering af diverse arbejdsgrupper). 

    Vi er en dynamisk virksomhed, der sætter service, engagement, udvikling og professionalisme højt. Vi trives i en flad organisationsstruktur og har en uformel omgangstone. Vi har det sjovt sammen og er gode til at hjælpe hinanden med alt fra faglig sparring til praktiske opgaver. Vi er pt. 45 medarbejdere.

    Læs mere på www.cap-partner.eu. 

    Vi håber at kunne afslutte ansøgningsprocessen i begyndelsen af maj, så skynd dig at sende din ansøgning.

    Ansøgning og CV fremsendes pr. e-mail til: job@cap-partner.eu.

    Skriv ‘Ansøgning studentermedhjælper’ i emnefeltet.

     

    Kontakt

    CAP Partner

    Tlf. 70 20 03 05

    Adresse

    Nordre Fasanvej 113
    DK-2000 Frederiksberg
    Denmark

    Frist

    Hurtigst muligt
    Join our team