Er du vores nye praktikant (efterår 2024)?

Er du serviceminded, og synes du, det lyder spændende at planlægge og afholde videnskabelige konferencer i ind- og udland? Så er du måske CAP Partners næste praktikant til opstart i august.

Styrk dit CV inden for erhvervs- og mødeturisme med et udviklende og internationalt orienteret praktikophold i CAP Partners konferenceafdeling.

I CAP Partner arbejder vi for videnskabelige foreninger (primært  indenfor det sundheds- og naturvidenskabelige) i Danmark, Europa og USA, og til opstart i august 2024 søger vi en praktikant, der har lyst til bringe sine kompetencer i spil for at bidrage til de bedste resultater for vores kunder.  

Vi giver mulighed for en spændende praktikperiode med så meget ansvar, udvikling og læring, som du har mod på.  

Hvem er du?  

Du er formodentlig i gang med at uddanne dig inden for serviceøkonomi, event eller leisure management, kommunikation og marketing, eller noget lignende.

Hvad din uddannelsesretning helt præcist hedder, betyder ikke så meget, det vigtigste er, at du har lyst til at komme ind i maskinrummet for, hvordan europæiske videnskabelige konferencer planlægges og eksekveres, og at du frisk på, at det meste foregår på engelsk.

Arbejdsopgaverne

Arbejdet består i at assistere vores projektledere i forbindelse med konferencer og kongresser for vores kunder.

Arbejdet består blandt andet af:

  • At have kontakt med samarbejdspartnere og deltagere på konferencerne
  • At være med projektlederne ude på kongresser og byde deltagere velkommen, udlevere badges, program mv. 
  • Dataindsamling og -behandling fx ifm. evalueringer
  • Løbende webarbejde (WordPress) 
  • Opdatering af programindhold
  • Håndtering af videnskabelige abstracts til konferencer
  • Producere skiltning til kongresser
  • Forefaldende kontoropgaver som fx pakning af materialer i forbindelse med møder og konferencer.

Vi tilbyder dig:

  • Et alsidigt praktikophold, hvor du får erfaring med at arbejde internationalt inden for erhvervs- og mødeturismebranchen
  • Indblik i hvordan videnskabelige non-profit-foreninger arbejder  
  • Udvidelse af dit netværk
  • Professionel erfaring med planlægning af konferencer
  • Evt. mulighed for at assistere på konferencer i udlandet   
  • Et godt arbejdsmiljø med sjove kollegaer 
  • Praktikløn eller erkendtlighed – afhængig af hvad dit studie giver mulighed for. 

Om CAP Partner  

CAP Partner arbejder som konsulenter og association managers for videnskabelige foreninger. Vi varetager alle typer af opgaver, så som konferenceplanlægning og support, fundraising og generel sekretariatsbistand (Inkl. bestyrelsesrådgivning og -betjening, økonomistyring og administration samt koordinering af diverse arbejdsgrupper).

Opgaverne spænder fra praktiske opgaver og administration til strategisk rådgivning. Vi er en dynamisk virksomhed, der sætter service, engagement, udvikling og professionalisme højt,  og så synes vi også, det er vigtigt, at det er sjovt at gå på arbejde. CAP Partner består pt. af 45 medarbejdere.

 

Send os din ansøgning

Ansøgning og CV fremsendes pr. e-mail til: job@cap-partner.eu.

I emnelinjen kan du skrive “Praktikant konferenceafdeling 2024”.

Vi forestiller os praktikopstart primo-august 2024, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi indkalder til samtale løbende, så tøv ikke med at sende os din ansøgning.  

Spørgmål?

Kontakt eventuelt Direktør Teresa Krausmann for yderligere information om stillingen.
tk@cap-partner.eu eller tlf: 70 20 03 05.

Kontakt

Teresa Krausmann, direktør for CAP Partner på tk@cap-partner.eu eller tlf. 70 20 03 05.

Adresse

Nordre Fasanvej 113
DK-2000 Frederiksberg
Denmark

Frist

Vi holder samtaler løbende.
Join our team. Internship in 2024 for communicatio and marketing.