Communications Manager søges

Digitalt funderet kommunikationsmedarbejder med flair for sociale medier og kreative ideer – barselsvikariat

 

Har du lyst til at arbejde med kommunikation, der faktisk gør en forskel?
Hos CAP Partner kommer du til at understøtte kommunikationsarbejdet for flere vigtige NGO’er (primært inden for sundheds-/naturvidenskab), der er med til at gøre en forskel i verden. Og du vil have mulighed for at præge deres eksterne kommunikation via deres sociale medier, nyhedsbreve og samarbejde med presse.

Vores Communications Manager skal på barsel, og derfor har vi brug for din hjælp til at videreudvikle og vedligeholde de kommunikationsplatforme, som vi administrerer for vores kunder. Du vil få mulighed for at komme med nye indspark og teste dine egne ideer til formidling, der både kan omhandle seriøs forskningsformidling og mere underholdende og engagerende indhold.        


Dine kompetencer

  • Du arbejder struktureret, er god til at bevare overblikket og er ikke bange for at tage ansvar.
  • Du skal være vant til at skrive på engelsk – og skrive godt.
  • Du kan lave grafik til husbehov. Basis kendskab til InDesign er nødvendigt. Kendskab til photoshop og Premiere Pro er en ekstra bonus. Mere omfattende grafik laves af eksterne grafikere.
  • Du har erfaring med udvikling og strukturering af indhold til websites. Pt anvendes Typo3 og WordPress.
  • Du har en grundforståelse for, hvordan SEO virker.
  • Du har erfaring med at arbejde med kampagner på tværs af sociale medier.
  • Du kender MailChimp og ved, hvordan man håndterer udsendelse af nyhedsbreve og segmentering.
  • Du kender Facebook Business Manager og er tryg ved opsætning og målgruppesegmentering på både Facebook/Instagram og LinkedIn, og er vant til at bruge Twitter.

 

Opgaverne

I samarbejde med forskellige projektledere, vil du få det primære ansvar for:

  • At sikre et godt indholds-flow på sociale medier for forskellige foreninger og konferencer som CAP Partner repræsenterer/servicerer.
  • At sikre godt og opdateret indhold på forskellige forenings- og konference websites.
  • At rådgive i basale SEO-optimeringer på de websites vi administrerer.
  • At oprette Google Ads i samarbejde med eksternt bureau.
  • At organisere og udvikle indhold til en digital learning platform, f.eks. webinars, e-learning, podcasts (i samarbejde med projektledere og sundhedsfaglige specialister/foreninger).
  • At indsamle indhold til nyhedsbreve og formidle dette via MailChimp.
  • At videreudvikle CAP Partners kommunikationsrelaterede services.
  • At videreudvikle CAP Partners egen kommunikationsplatforme med en kreativ tilgang.
  • At arbejde med PR for de foreninger og konferencer vi repræsenterer (Exchange aftaler mm.).

 

Hvem er du?

  • Det vigtigste er, at du har det, vi mangler, og at vi tror du vil finde dig godt tilpas i vores virksomhed.
  • Du skal befinde dig godt i at rådgive kollegaer og tage ansvar for dine fagområder.
  • Du synes, det er sjovt at sætte dig ind forskellige nicheområder inden for sundhedsfaglig videnskab eller andre videnskabelige områder – og formidle dem på en levende måde.
  • Du har lyst til at videreudvikle CAP Partners kommunikationsarbejde for videnskabelige foreninger og konferencer.

 

Om os

Vi har 20 års erfaring med konferenceorganisering, sekretariatsbetjening og projektledelse for videnskabelige foreninger, primært i Europa og USA.
CAP Partner har pt cirka 40 medarbejdere i alle aldre. Vi trives i en flad organisationsstruktur, hvor der både er indsigt i beslutningsprocesser og økonomi, og en uformel omgangstone. Vi har det sjovt sammen, og er gode til at hjælpe hinanden med alt fra faglig sparring til praktiske opgaver.

 

Vi er dygtige til at organisere events og projekter. Vi er med til at udvikle og administrere foreningernes strategier og projekter og understøtter den gode formidling af forskning og retningslinjer – særligt inden for sundhedsområdet.

 

Vi tilbyder dig:

  • En alsidig stilling, som du selv kan præge
  • Mulighed for at udvikle dig og gennemføre dine ideer
  • Fleksibilitet og muligheden for at strukturere din egen arbejdsdag
  • Et dynamisk miljø, hvor selvstændigt arbejde veksler med sparring i grupper, og den enkelte medarbejder i udstrakt grad selv udvikler og præger arbejdet. 

 

Du kan læse mere om os her: www.cap-partner.eu

Ansøgning og CV fremsendes per e-mail til: job@cap-partner.eu

Vi indkalder til samtaler løbende over foråret og forventer at opstart bliver 1. maj eller 1. juni 2023

 

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte

Julie Bjerregaard (Senior Project Manager), jb@cap-partner.eu, tlf 38429571

 

Vi indkalder løbende til samtaler.  

 

 

Kontakt

Julie Bjerregaard

Tlf. 70 20 03 05

Adresse

Nordre Fasanvej 113
DK-2000 Frederiksberg
Denmark

Frist

Hurtigst muligt